Målsætninger kan ikke diskuteres!

Et lidt karrikeret (italiensk?) eksempel: En katoliks mål er sjælens frelse og det evige liv. En kommunists mål er fælles ejendomsret til produktionsmidlerne. De to kan ikke diskutere om det ene mål er mere rigtigt end det andet. Det gør de formentlig heller ikke, men de vil ofte komme ud for at skulle diskutere konkrete tiltag i hverdagen, og da deres underforståede mål er forskellige, vil det nogen gange kunne opfattes som om de taler i øst og vest.

Det er også baggrunden for at politiske debatter kan være ret frustrerende at høre på. De politiske partier har netop forskellig målsætning (program). Du kan ikke bevise at den ene målsætning er mere rigtig end den anden, men du kan vælge imellem dem ved at vurdere dem i forhold til en målsætning på et højere niveau, nemlig i dette tilfælde dine egne personlige interesser.

En praktisk anvendelse: Når diskussionerne om man skal gøre dette eller hint begynder at køre i ring, så spørg: „Hvorfor gør vi det i det hele taget?“. Det lyder som et retorisk spørgsmål, men jeg har været ude for at det afslørede (til alles overraskelse) at der ikke var en fælles forståelse af årsagen til at gøre noget. Som min kloge søn siger: Der skal være et formål med det du gør. Det lønner sig at sikre at der er en fælles forståelse af formålet inden man begynder at diskutere midlerne.